søndag den 28. april 2013

Minnie Mouse

Til Laura som bliver 2 år.


Kagen indeholder lagkagebunde lagt sammen med vanille creme og jordbær og hindbær.

Foto spam alert!!!!!

Påsken 2013

Påskeferien blev brugt på en fantastisk tur på den smukke vulkanske ø Island.


Vi landede i Keflavik lufthavn torsdag eftermiddag, hvor vi hentede vores udlejnings bil en Suzuki Shift og kørte fluks til Den blå lagune. Her tog vi os god tid til at ligge i det omkring 40 grader varme vand og købte endda en is i poolbaren :o)


Vi tjekkede ind på hotellet i Reykjavik omkring kl. 20 og gik derefter en tur ned i byen. Her stødte vi på Hallgrimskirken der er 75 meter høj. Det er virkelig en smuk kirke og den højeste bygning i Reykjavik. Foran kirken står en statue af Leif Den Lykkelige, der ifølge islanske sagaer skulle være den første der kom til nordamerika. Herefter faldt vi over en lille hyggelig café, hvor vi fik en lækker suppe med brød til. 


Tingvillir var første stop på vores køretur gennem den gyldne cirkel. Her blev altinget stiftet af vikingerne i tidernes morgen og hovedsæde for ledelsen. Nu er det en nationalpark med fantastisk flot landskab, med stejle klippevægge af sten og små diger.


Geysir med sin optil 10 meter høje vandstråle er et syn uden lige. Cirka hvert 5 min skyder den med kæmpe kraft vand op og det er ganske enkelt super sejt.


Sidste besøg i den gyldne cirkel var ved vandfaldet Gullfoss. Så smuk en natur finder vi ikke herhjemme og det var da også det der dragede mig til at tage derop. Hold da op en larm sådan et vandfald kan lave, men det var en fanstastik lyd af naturen.


I vores iver på at nå det hele kørte vi videre for at se om vi kunne komme tæt på vulkanen Hekla. Hvilket vi efter lang tids kørelse og en grusvej senere fandt ud af at det ikke kunne i den bil, så vi måtte bare nyde naturen undervejs. På den ene side af vejen kunne der være helt sorte og sneklædte bjerge og på den anden grønt landskab med marker og islanske heste.
 

Efter en skøn dag med massere af indtryk og oplevelser var vi blevet godt sultende. Men på grund af påsken var der mange restauranter der var lukkede, så alle de åbne var godt bookede op. Efter en times tid vandren op og ned af gaderne fandt vi frem til en rigtig fin restaurant i en baggård. Her bestilte vi dette lækre måltid med hestekød, kartoffelringe og salat. Uden lyv var det dét bedste stykke kød jeg har smagt, mørt og lækkert, så fanstastisk var det. Smørret til brødet var usaltet, så det sorte der kan ses på billedet er sorte saltflager, uhh det var godt.


Sidste dag på tur gik først til Thorsmörk, hvor vi støtte på denne rene kilde der væltede ned af bjerget. Der var dannet en sti rundt om og lidt ind i bjerget, hvor vi lige var en tur rundt selvom det var en våd omgang.


Gletsjeren Eyjafjallajökull blev vores allersidste stop på en helt igennem vidunderlig og oplevelsesrig ferie på Island. Det er bare et af de steder man skal nå at opleve inden det er for sent.

Vi er allerede klar på flere oplevelser, så der er bestilt sommerferie til New York og vi glæder os som små børn til jul :o)

Chelsea spillertrøje

Min kollega Laura tog for halvanden måneds tid siden til Kenya på overlevelses/oplevelsestur. Imellemtiden havde hendes bror Daniel fødselsdag, så inden hun tog afsted bestilte hun denne Chelsea spillertrøje med browniebunde og skovbærmousse. Logoet er sukkerprint jeg har fået lavet hos Kagedeko i muffinstørrelse. 





mandag den 8. april 2013

Bedre sent end aldrig....

Lige inden min dejlige påskeferie begyndte lavede jeg denne kage til Annabell, Michelles datter på 4 år.


Det er en kage med karamelmousse og vanillecreme med friske jordbær lagt sammen med lagkagebunde. Bjerget er en chokoladekage jeg har smurt op med flødeskum.
Jeg synes den blev fin og figurerne blev jeg også rigtig godt tilfreds med.