tirsdag den 27. marts 2012

Calla Lilje buket

Til sommer skal jeg lave bryllupskage til min barndomsveninde Michelle og hendes kommende mand Martin.

I hendes brudebuket og i blomster dekorationerne skal der være mørkelilla Calla liljer, så for at holde det samme tema i pynt på bryllupskagen har jeg lavet denne prøvebuket. Jeg har sat en liljekonval med i buketten, da jeg synes den passede godt med.
Jeg har indfarvet fondant med Grape Violet til blomsterne og brugt en blanding af Mint grøn og spruce grøn til bladene. På liljekonvallen har jeg malet med Grape Violet forneden af knupperne.



Dette er resultatet :o)

Det var første prøve og der er kommet lidt ændringer til den endelige der skal bruges som pynt på kagen. Jeg skal lave knupperne i blomsten hvide og så skal de være mørkere i den lilla farve. Så det er bare igang igen.

Jeg skal lave en prøvekage til dem efter påske. Det skal nok blive spændende om jeg har ramt rigtig med mine ideer til indhold og om pyntet er som de ønsker.

God aften!

lørdag den 24. marts 2012

Mcqueen til Uffe

I onsdags ringede min veninde Heidi og spurgte om jeg ikke ville lave en lille kage til hendes nevø Uffe. Han er vild med Mcqueen fra Cars, så hun ville gerne have at den kom på kagen.


Kagen hentede hun igår og idag blev den spist til Uffes fødselsdag.

Tillykke!!!

Carolina og Mickey Mouse til fest.

Amalia's datter Carolina fyldte 2 år i torsdags, men fødselsdagsfesten blev først holdt i går.

Der var pyntet flot op med Mickey Mouse balloner og disney duge i resturanten hvor festen skulle holdes, så min Mickey Mouse figur passede rigtig godt ind.

Indholdet i kagerne er hindbærmousse og chokolademousse.
Overtræk og pynt er lavet i marcipan.
Sukkerprintet har jeg fået lavet Her. Jeg har brugt kagedeko.dk et par gange nu og har været godt tilfreds hver gang. Hurtig levering, til en god pris.




Senere på aftenen fik jeg en besked fra Carolina, at det havde været den bedste Mickey Mouse kage i hele verden :o) Det gjorde en helt varm om hjertet.

lørdag den 10. marts 2012

Dåbskager

til Izabella. Hun blev døbt i søndags og der skulle selvfølgelig være lagkage til festen.

Jeg fik næsten frie hænder, der skulle bare være billede på den ene og være noget tekst på begge og selvfølgelig en masse lyserødt.

Kagen indeholder en chokoladelagkagebund, hindbærmousse og alm. lagkagebund og hindbærmousse igen. De er vilde med min hindbærmousse i den familie :o)
Overtræk og al pynt er lavet i marcipan.