torsdag den 15. december 2011

Prøvekage

Næste år i april skal jeg lave bryllupskage til Tina og hendes kæreste. De er venner med Moshgan, som jeg lavede to fine fødselsdagskager til i september. 
Tina og jeg har mailet frem og tilbage nogle gange og kom frem til en prøvekage, som hun hentede i weekenden.



Den er med browniekage-bunde lagt sammen med hindbærmousse og pyntet med revet hvid chokolade. 

Jeg er sikker på det bliver en rigtig flot og speciel bryllupskage jeg skal lave, så den sidste twist med pynt ovenpå chokoladen er stadig ikke helt på plads. Jeg skal prøve noget helt nyt i weekenden, som jeg vil vise jer hvis det lykkes for mig.

Her kommer opskriften på en rigtig lækker browniekage (uden nødder)

Browniekage 

100 g mørk chokolade (gerne 60%-70%)
Smeltes i vandbad eller i microovnen.

550 g sukker
250 g smør
røres sammen med spartlen på køkkenmaskinen.

4 æg røres i (ca. 200 g)

5 g salt
10 g vanille
70 g kakao
300 g mel
45 g vand

røres i til sidst sammen med den smeltede chokolade.
Hældes op i formen og bages ved 170 g i ca. 30 min.

Den kan sagtens bages et par dage før, så den er godt gennemkold når hindbærmoussen skal ligges imellem.

En virkelig lækker browniekage der passer rigtig godt med for eksempel en hindbærmousse som i også lige får opskriften på.

Hindbærmousse

1 bæger past. æggehvider 
1 bæger past. æggeblommer
150 g sukker
300 g optøet hindbær
   ½ l fløde
    6 bl. husblas

Husblas lægges i blød i koldt vand.
Bærrene koges og moses.
Husblassen tages fra vandet og smeltes i gryden med bær og afkøles.
Æg og sukker piskes luftigt.
Fløden piskes til skum.
Lidt af æggemassen blandes i gryden med bærrene og derefter røres det hele sammen i skålen.
Igen røres lidt af flødeskummen over i og derefter blandes resten sammen med forsigtig hånd.
Det sættes på køl en times tid.




 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar