fredag den 1. februar 2013

Louis Vuitton

Så kom dagen, hvor jeg skulle bruge 4 lange og meget stillestående timer på at lave Louis Vuitton tema kagen. Men det var sgu dejligt endelig at komme igang med den, når jeg efterhånden har tænkt på den en måneds tid.

Kagen indeholder lagkagebunde, en lækker luftig chokolademousse og vanillemousse med friske jordbærstykker. Jeg har overtrukket med hel ren fondant og sprøjtet en fin chokoladekant rundt på, da jeg synes den mørkebrune farve ville passe godt til farverne på skoene og tasken. De små blomster har jeg lavet i fondant og sprayet med guld spray.


Blomsterne er faktisk rimelig simple at lave, du behøver bare en kniv og en sprøjtepose/frysepose til at lave dem. Rul fondant til en 1 cm tyk pølse og skær stykker ud i ca. 1 cm tykkelse. Lig stykkerne med mellemrum ind i posen og tyk dem flade med hånden, gør dem tynde hele vejen rundt i kanten og åben posen. Så tager du hvert enkelt stykke og folder sammen så det tynde fra kanten bliver foldet sammen og den tykke midte bliver i bunden. Sæt 3, 5 eller 7 sammen til en blomst og skær bunde glat, så den kan stå fladt. Spray den nu med den farve du ønsker eller indfarv fondanten inden du går igang med at lave den. Jeg har ikke noget navn som sådan, jeg kalder dem bare hurtige blomster :o)


Jeg startede i onsdags med at lave klar til skoene. Jeg fik lavet sålen og hælen i fondant og sat til tørre, så det var klar til i dag. Jeg har brugt to forskellige how to til at lave skoen. Jeg brugte den samme bund som til den pink sko forleden fra  Verusca's Cakes, den får du lige her og til den forreste del havde jeg den nederste skabelon, hvor jeg kun brugte Toppen. Jeg har skrevet teksten med flydende guld. Det er lidt svært at arbejde med synes jeg og det kan også være svært at få af penslen, men det gør det noget nemmere at skrive med når det er flydende.

Til sålen. To store stykker, en lysebrun, en mørkebrun. Et lille stykke til indersålen.  

Jeg brugte kun Top delen.

Til tasken tog jeg et stykke chokoladekage der var skåret til og overtræk det med fondant. Til at lave syninger på kanterne brugte jeg dette fantastiske tool :o)
Louis Vuitton logoet er lavet på et sukkerprint, som jeg har klippet til og klistret på med lidt vand. Hanken har jeg sat et stykke blomstertråd igennem, så den kunne stå op. 



Alle link til forskellige værktøjer og farver er til Dinkage's hjemmeside. Jeg har handlet mange gange hos Charlotte og jeg synes altid hun har rigtig god service, hurtig levering og hjælper gerne, hvis der er noget man er i tvivl om. Det er bare virkelig lækkert, at hun gør så meget ud af at hjælpe os besværlige kunder :o)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar