mandag den 27. august 2012

Sikke en lørdag!

Lørdag startede med et smut på Køge museum, hvor min moster Ina viste hvordan man knipler. Der blev kniplet alverdens ting, blomster til hårbøjler, bogmærker, blonder til dukketøj, små finesser man kan sy på lidt kedelige bluser og mange andre ting.
Jeg fik lov til at forsøge mig på deres prøvebrat og jeg fik da lavet et godt stykke ind på det der skulle ende med at være et fint rødt bogmærke.


Jeg nåede desværre kun en lille bid, men det var faktisk meget sjovt at prøve det.

Så gik turen videre ind til Carlsberg hvor der blev afholdt kagefestival. Vi kom ind af porten og så først to store telte, et med workshop, hvor man kunne prøve at lave marcipan og fondant blomster, cupcakes topping og pynt, sprøjte kransekage og andre konditorting.
I det andet telt var der opstillet kager der var med i konkurrencerne, som man i løbet af dagen kunne stemme på. Der var desværre ikke mange tilmeldte til konkurrencerne, så der var kun to deltagere i bryllupskager og tre i marcipan figurer.

De tre figurer der blev lavet til konkurrencen. Pinocchio, drage og en legomand. Jeg ved desværre ikke hvem der vandt, men synes de havde gjort et godt stykke modelleringsarbejde.


Ved indgangen til festivalen fik vi to billetter hver, en til kage og en til kaffe/the. Kagen på billedet var den jeg valgte. Det var med lime på toppen og en bund med græskar kerner. Meget speciel kombination, jeg var desværre ikke så begejstret for den, øv øv.
På det andet billede ser du vinderen af årets kage. Her er hun igang med at demontere hvordan hun laver den.
Der var 10 - 12 telte/boder hvor forskellige butikker solgte kager og hvis man var heldig fik man en smagsprøve :o)
Vi fik en god plads under et pæretræ, hvor vi sad og nød vores the og de gode melodier som orkesteret spillede.
Jeg vil sige at vi ikke var vildt tilfreds med festivalen, ved ikke om det bare var fordi vi havde sammenlignet det for meget med de store messer der bliver afholdt hvert år. Synes ihvertfald det var lidt tamt og at 150 kr. for et stykke kage og en kop the var lige i overkanten.
Men vi fik en hyggelig dag/aften hvor vi sluttede af med at spise på en indisk restaurant på Frederiksberg Allé og det var helt vildt lækker mad, heldigvis :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar