søndag den 14. august 2011

Hare-slåskamp, grillmad og søndagskage


Ja, du læste rigtigt. Vi kom hjem til familien på vestegnen og det første vi mødte var to hare der var oppe og slås ude foran lejligheden. Det er utroligt de opholder sig midt i et boligkompleks og ikke rigtig tager sig af menneskerne omkring dem, men på den anden side er det igen os der træder ind på deres område og overtager hele molevitten. Jeg fik lige dette klip af dem. Sorry det vender forkert, men kan ikke lige hitte ud af at vende det om.


Lidt lækkert kom der på grillspydet. De to små kyllinger roterende i omkring halvanden time og blev dejlig saftige. Som tilbehør var der flødebagte kartofler og en salat, alt til et fuldendt grillmåltid.
Mon det bliver den sidste grilldag i år med den dårlige periode af vejr vi er kommet ind i. Vi måtte desværre rykke indenfor og spise maden, da regnen kom over os, men det gjorde heldigvis ikke måltidet dårligere af den grund.


Ja, og dessert kom der selvfølgelig også på bordet. Jeg bagte denne browniekage igår, og den var stadig helt svampet og dejlig. Jeg lavede en almindelig brun glasur og dryssede jordbærchokolade stykker ud over. Endnu en vellykket kage blev det til og en tilfreds familie med store mætte maver :o)
Find opskriften Her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar